torsdag den 26. juli 2012

Forsøgsperson!

Jeg deltog i maj i et forsøg på Aarhus Kommunehospital, hvor en psykologistuderende og en lingvistikstuderende forskede i forskellen på, hvordan folk med asperger (en form for autisme) og folk uden reagerer på lyde, for derved at kunne forklare mere om deres sociale ageren. Det tog fem timer og jeg fik lavet alle mulige test af mig selv - både nogle der handlede om mit psykiske jeg, nogle hvor jeg skulle gengive nogle små musikstykker, en IQ test, en MR og CT scanning og meget andet. Timerne fløj afsted og det var rigtig spændende.

Det siges, at blandt andre H.C. Andersen, Adolf Hitler, Isaac Newton, Steven Spielberg m.fl. havde/har asperger - dog er ingen af dem bekræftet af pålidelige kilder.

Jeg står registreret i en database (http://forsøgsperson.dk/), hvor forskere fra hele landet ofte søger efter personer til diverse forsøg. Jeg modtager en mail, når mine data passer til et forsøg og jeg kan så selv tilmelde mig, hvis jeg har lyst. Det giver ikke alverdens at deltage (jeg fik fx 400 kr - skattepligtige - for at deltage i ovenstående), men det er ofte ret sjovt og spændende at deltage (oooog så bidrager man jo også til vigtig forskning:)).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar