Instagram (gratis)
Muligvis den mest populære fotoapp. Instagram er egentlig bare et sæt af filtre, som du kan lægge over dine billeder, så de derved får et lidt anderledes look end det, selve telefonen kan tage.
Det, der er smart ved denne app er, at den samler dine billeder i et online album. Samtidig har den det sociale aspekt, at man kan følge folk og dermed se, når de uploader et nyt billede. Derudover er det muligt direkte at dele billederne både på Twitter, Facebook og Tumblr.
Eksempler på Instagram fotos:



PS Express (gratis, men kan opgraderes for 6 kr)
Photoshop app'en gør det muligt at redigere billeder - beskære, rotere, indramme, justere farver, balance, fokus m.m. og også lægge diverse filtre over.
Eksempel på PS:
Snapster (gratis)Ligeledes en masse filtre, som har de fineste navne som "Albert", "Archie", "Pop", "Dreamy" etc. Disse filtre giver billederne forskellige lyssætninger og fremhæver forskellige farver.
Eksempel på Snapster:

Pic Collage (gratis)
En nem app, hvor man kan lave en collage af sine billeder. Man vælger selv hvilken vinkel, billederne skal have og hvordan de skal ligge. Derudover kan man vælge mellem forskellige baggrunde og tilføje tekst.
Eksempel på PC:
ColorSplash (6 kr)
Denne app gør det muligt at fremhæve bestemte farver i et billede, mens resten er sort/hvid. Man farver selv det, man ønsker, skal farves ved at køre sin finger over området. Det er muligt at zoome ind og at vælge penselstørrelse, så man kan være rimelig præcis i sin farvning.
Eksempel på CS:

Pixl-r-omatic (gratis - kan opgraderes for 6 kr)
Ligeledes forskellige filtre, men derudover også mulighed for forskellige rammer og effekter, så som snefnug, glitter, regn, gadelys m.fl. Findes også online (http://pixlr.com/o-matic/), så man kan bruge billeder fra sin computer.
Eksempel på pixl:

Uuuh NAJS!! Der er vidst et par stykker jeg lige skal hente til samlingen ;)
SvarSlet